FORSIDE

PRYDGRÆSSERNE

ÅRETS GANG

ÅBNINGSTIDER

Udvalget af prydgræsser ...

Nedenfor finder du mit udvalg af prydgræsser ... Jeg håber, du finder lige så meget glæde i dem, som jeg.

Da græsserne tager sig langt bedre ud i virkeligheden, er du velkommen til at kigge forbi og se dem. Blot ring i forvejen og lav en aftale
.

Pampas. Cortaderia selloana:

PRIS:  kr. 130,00

Tuen er 100 cm og aksene, der begynder at komme til syne fra august bliver ca. 2 meter høje. Denne græs står fantastisk i efteråret og vinteren over.Billedet nederst til højre er taget i november.

Tuen er stedsegrøn med lange grågrønne skarpe blade. Og når jeg klipper roserne og sommerfuglebuskene, så klipper jeg også det visne af pampas'en. Den bliver studset med hæksaksen og kommer til at se ganske sølle ud, men hurtigt vokser der lange friske blade ud, og den står således med en smuk tue og de tykke stængler i tuen kan give en fornemmelse af, hvor mange aks, den vil vise i sensommeren.

Pampas trives bedst i sol og læ i veldrænet jord og skal vinterdækkes ved frost. Dog har jeg set pampas stå på de mest vindblæste steder i Danmark og vist mange flotte aks, så måske er den ikke så sart, som jeg først har fået indtryk af.

Jeg har 2 pampas i handlen, både store som på billedet og dværgpampas ( tuen 80 cm og aks 130 cm ).

Elefantgræs. Miscanthus x giganteus:

PRIS:  kr. 80,00

En prægtig plante, som bliver op til 3 meter høj hver sæson. Den visner og fryser tilbage hver vinter, men de tykke stængler står hele vinteren og skal klippes væk til foråret. Jeg bruger et høgenæb til at klippe med, men den hurtige måde er at bruge motorsaven i stedet. ¨

Det er den største elefantgræs, der dyrkes i Danmark og den får ikke aks her. Den breder sig moderat og bladene er op til 3 cm. brede og overhængende.

De tørre stængler er tykkere en stænglerne fra almindelig havebambus, og jeg bruger dem til støttepinde eller espaliere for andre planter.

Det har vist sig at denne græs er meget dekorativ i en stor krukke måske flere i en gruppe. I krukke bliver den ikke så høj som på friland. Det er jo praktisk.

Som det kan ses i beskrivelserne nedenfor er elefantgræsser meget mere end "Giganteus" og nogen af dem har jeg i handlen.

Husk: alle elefantgræsser i krukker skal opbevares frostfrit om vinteren.

Elefantgræs. Miscanthus sinesis:               "Malepartus"

PRIS:  kr.120,00

Jeg er rigtig glad for denne store græs. Den er hårdfør og tuen er 170 cm. Aksene som kommer i august er ca. 200 cm og er smukke røde. Planten visner om vinteren, men aksene står flot vinteren over.

Billedet nederst til højre er taget i november.


 

Finstrået elefantgræs.
Miscanthus sinensis. Gracillimus:

PRIS:  kr.120,00

Jeg har plantet denne græs flere steder i min have, fordi den står som et stort springvand med sine lette smalle blade. Den er meget dekorativ synes jeg, og de smalle blade med den hvide midtestribe er også fin i en havebuket.

Tuen bliver ca. 170 cm, ynder sol og trives i almindelige jordforhold.

Billedet til højre er taget i november. Man kan fornemme de smukke høstfarver.

 

Elefantgræs: miscanthus sinensis                                        " purpurescens"

PRIS: kr. 120,00

En elefantgræs, som kun bliver 140 cm. høj incl. højden på aksene. Aksene kommer i begyndelsen af oktober.

Jeg har valgt at tage denne hjem. fordi bladene får orangerøde efterårsfarver. Det er bladene der har den primære prydværdi.

Planten ynder sol til let skygge

 

elefantgræs: miscanthus sinensis                                          " Morning Light"

PRIS: kr.120,00

Morning Light kunne jeg ikke stå for, fordi den har smalle blade med en lys midterstribe, hvilket får den til at " lyse op". 

Har en rolig vækst.

Den bliver 150 cm. høj, og får sjældent aks i Danmark.

 

 

 elefantgræs:          miscanthus  sinensis                                     "Yaku Jima"

PRIS: kr. 120,00

Igen en elefantgræs med smalle blade. Et godt modstykke til " Giganteus".

" Yaku Jima" bliver 140 cm. høj, med de lyse aks, der kommer i midten af september bliver den 160 cm. . Planten har smalle overhængende grågrønne blade.

De planter jeg har nu står til at blive 80 cm  i tuen og 130 cm. med aks.

Den sparsomme højde og de smalle blade gør den velegnet også i de mindre haver/ gårdhaver.

 

 elefantgræs: miscanthus  sinensis                                             "America"

billede kommer senere,  men fortsæt endelig ned på siden. Der er mange billeder af andre græsser.

PRIS: kr. 120,00

En elefantgræs med opret vækst og let udfaldende blade. 170 cm og med aks på 200cm. de lange blade får 2 - 4 gule tværstriber.

Aksene er røde og blomstrer først i oktober.

 

 

 elefantgræs: Miscanthus  sinensis                                             "Dronning Ingrid"

PRIS: kr. 120,00

 

En græs på ca. 110 cm. og med aks 140 cm. høj.

Bladene er 1.6 cm. brede og oliven - > mørkegrønne blade. Får i juli en rødlig farve. De nye stængler er lysegrønne og bliver efterhånden rødlige, hvilket giver et fint farvespil.

Aksene er rødlige og kommer i slutningen af august - begyndelsen af september.

Får en køn efterårsfarve.

 

 

 elefantgræs: miscanthus  sinensis                                             "Overdam Mini"

PRIS: kr. 120,00

Bladene er 1,1 cm. brede og  farven grågrøn

Med aks bliver græssen op til 1,5 m

Aksene som er lyse kommer sent - i slutningen af september.

 

 

elefantgræs: Miscanthus sinensis    "Ferner Osten"

PRIS: kr. 120,00

En fin liller græs, der bliver op til 120 cm høj og som får fine efterårsfarver.

Aksene er rødlige

 elefantgræs: Miscanthus  sinensis                                             "Hermann Müssel"

billede kommer senere, men fortsæt endelig ned på siden. Der er mange billeder af andre græsser.

PRIS: kr. 120,00

Får en højde på ca. 130 cm. og med aks 170 cm. Har en overhængende vækst og bevarer bladene grønne i længere tid end de andre Miscanthussorter. 

Aksene er lyse

 

 

 elefantgræs: Miscanthus  sinensis                                             "Werner Neufliess"

billede kommer senere,  men fortsæt endelig ned på siden. Der er mange billeder af andre græsser.

PRIS: kr. 120,00

Smalle overhængende blade. Tuen bliver 150 cm. og med aks 170 cm.

Begynder blomstring i slutningen af august. Anden blomstring i slutningen af september. Er således speciel med de sølvgrå " gamle aks" og de rosafarvede " nye aks"

 

 

 elefantgræs: Miscanthus  sinensis                                             "München"

PRIS: kr. 120,00

En høj elefantgræs med opret vækst og grøne brede blade. Tuen bliver 180 cm og aksene 220 cm.

Aksene er cremehvide og kommer i slutningen af september.

En græs der på den måde forlænger blomstringsperioden i haven og også den står med sine smukke aks om vinteren

 elefantgræs: Miscanthus  sinensis                                             "Silberfeder"

PRIS: kr. 120,00

Høje lyse aks, der skrider frem i september og skinner som sølv i solen.

Græssen bliver op til 180 cm og med aks 210 cm. Planten er mørkegrøn til langt hen på efteråret. Bladene er ca. 2 cm. brede.

Kræver en del plads, da den med alderen falder ud til siden.

 

 

elefantgræs: Miscanthus sinensis "Ghana"

PRIS: kr. 120,00

har endnu ikke udviklet aksene, men læg mærke til de pragtfulde efterårsfarver. Forår og sommer er græssen grøn.

Bliver op til 1,8 m. høj og op til 1,5 m. bred.

Aksene er rødbrune og skrider frem først på efteråret.

Zebragræs: miscanthus sinensis                    " Strictus"

PRIS: kr. 120,00

Ja-zebragræs er også elefantgræs, dog brogetbladet . Den har grønne blade med gule tværstriber.

Planten bliver 170 cm. høj, og får sjældent aks. Planten er meget " opret " i væksten.

 

 

Zebragræs: miscanthus sinensis              " Zebrinus"

PRIS: kr. 120,00

Ligner Strictus med de brogede blade, men Zebrinus er mere overhængende i væksten og bliver op til 180 cm. høj med aks op til 220 cm.

 

 

Elefantgræs: Miscanthus tinctorius variegatus

PRIS: kr. 40,00

En smuk græs, jeg har i blomsterbeddet, fordi både løv og aks syner let.

 

Dog har den tendens til at brede sig ved udløbere, så for nogen vil den måske være bedre at have i en krukke.

 

Bladene har gule længdestriber og bliver ca. 50 cm. Aksene der kommer i juli/aug. bliver ca. 80.cm.

 

Har smukke høstfarver

 

 

Blåtop. Pibegræs. Molinia arundinacea:          " Transparent"

PRIS:  kr. 80,00

Bladene bliver ca. 60 cm og aksene, som nærmest er gennemsigtige, bliver ca. 170 cm.

Det er en græs jeg har rigtig meget glæde af i rosen-bedet. Aksene syner florlette.

I det sene efterår er både blade og strå fine gule.

Blåtop er robuste prydgræsser. De tåler både sur jord og alm. havejord , skal dog helst ikke stå for tørt eller i meget kalkholdig jord. Tåler både sol og halvskygge. 

Billedet nederst til højre er taget i november. De gyldne aks er dejlige i haven på denne tid. senere på vinteren, vil regn, blæst og frost gøre at aksene kan knække. Smukke er de dog så længe de holder.

Blåtop.Pibegræs. Molinia" Moorhexe"

PRIS: kr. 50,00

Moorhexe har en nærmestsøjleformet vækst. Bladene er blågrønne med et rødligt skær og bliver ca. 30 cm. høje. Aksene kommer frem i august og bliver ca. 70 cm.

Blåtop er robuste prydgræsser. De tåler både sur jord og alm. havejord , skal dog helst ikke stå for tørt eller i meget kalkholdig jord. Tåler både sol og halvskygge. 

 

 

Blåtop.Pibegræs. Molinia" Dauerstrahl"

PRIS: kr. 50,00

En græs der kan holde sig smuk gennem vinteren, idet  stænglerne ikke så let bukker under for regn, blæst og sne.

De grønne blade bliver ca. 40 cm og aksene ca. 90.

Blåtop er robuste prydgræsser. De tåler både sur jord og alm. havejord , skal dog helst ikke stå for tørt eller i meget kalkholdig jord. Tåler både sol og halvskygge. 

 

 

Pælerør. Arundo donax

PRIS: kr. 180,00

Denne fantastiske græs med de majslignende blade skal nå ca. 4 m. på en sæson. Det er imponerende.

Planten kræver en vokseplads med sol og bør beskyttes lidt om vinteren. Den vokser bedst i fugtig jord.

En efterårstur til Alsace gav flere gode bud på anvendelsen af denne græs. Planten blev flittig anvendt i bede sammen med andre græsser/planter og brugt i bl.a.parkanlæg og rundkørsler. Også på skråninger hvor bevoksningen fremstår " vildt" kommer den til sin ret.

 

 

Guldlistegræs. Spartina pectinata:

PRIS:  kr. 40,00

Denne græs synes jeg er særlig smuk.

Om foråret kommer de friske skud og om sommeren står den med ca.130 cm lange lysegrønne blade med hvidgule striber på langs med bladene. Og når jeg tænker, at nu kan haven da ikke byde på flere overraskelser i år, så viser den de fineste aks – midt/sidst i august, og som bliver ca. 2 meter. Småaksene i toppen smyger sig i stråets længderetning og har en svag violet midte. Fantastisk!

Denne græs får smukke gyldne efterårsfarver som det kan ses på billedet nederst til højre. Senere fryser planten ned, og på et tidspunkt lægger både aks og blade sig.

Græssen breder sig flittigt i vores haves fugtige område. Breder sig knap så aggressivt i almindelig havejord. Kan fint anbefales i en stor krukke.

Rishirse/staudehirse.
Panicum virgatum. Heavy Metal
:

PRIS:  kr. 50,00

En speciel, smuk græs, med sit blågrønne løv, som i efteråret kan blive violet.

Bladene er oprette, strittende og bliver ca. 1 meter.

Aksene, som er meget lette og luftige, er ca. 130 cm og kommer i august.

Denne græs er let at styre i blomsterbeddet, fordi den vokser langsomt.

Staudehirse trives i alm. havejord, men er lidt længe om at komme igang om foråret, fordi den ynder varme.

 

 

 

Rishirse/staudehirse.
" Rotstrahlbusch"

PRIS:  kr. 50,00

 " Rotstrahlbusch" den bliver ca 1 m.  - 130 cm. med aks.

Den har overhængende grønne blade, som allerede i begyndelsen af juli bliver rødlige og får hen på efteråret mange røde blade.

Især kommer den røde farve frem ved en placering i fuld sol.

Staudehirse trives i alm. havejord, men er lidt længe om at komme igang om foråret, fordi den ynder varme.

 

 

Kæmpefjergræs. Stipa Gigantia:

 

PRIS:  kr. 80,00

Jeg har set denne græs i et bed på havnen i Middelfart og blev meget begejstret for den. Denne græs kommer særligt til sin ret, når den plantes i grupper og får lov at fylde noget.

Fjergræs vokser i åbne skove, stenede skrænter og tørre stepper i hele verden.

Denne arts tue er 40 cm høj og gullig og aksene op til 2 meter, ligeledes gullig. Blomstrer i juni – august måned.

Kræver sol og veldrænet jord. Kan overleve i grus, men min erfaring er at planten egner sig bedst til friland og kræver noget næring/ muldjord, hvis aksene skal udvikle sig.  Kæmpefjergræs er særlige følsomme for våd jord om vinteren. Står vintergrøn, som det ses på billedet nederst til højre. Billedet er taget i november.

Om foråret kan jeg rede de visne blade væk som er beskadiget af frosten. Tuen, som står grøn,  bliver derved " tyndet ud" , men væksten, i løbet af foråret , giver den hurtigt fylde.

Fjergræs. Stipa Pennata:

 

PRIS: kr. 40,00

Den er 50 - 80 cm høj med de hvide aks og trives i sol i en kalkrig og tør jord, der er godt drænet.

Ligner Stipa Tenuissima " Pony Tail", men er hårdfør

 

 

Sølvaks. Stipa calamagrostis

PRIS: kr. 50,00

Stammer fra Alperne og det sydlige Europa, og egner sig godt til det danske klima.

Planten har overhængende grønne blade, og når aksene bryder frem i juni, har de et blankt sølvagtigt skær. Nye aks udvikler sig hen over sommeren og giver derved en lang sæson til glæde for haveejeren.

Planterne er ca 70 cm. og aksene op til 100 cm. Toppene kan tynges ned under regnskyl, men rejser sig igen når de er tørre. Jeg oplever ikke dette som et problem. Jeg har ikke observeret dette i min have endnu.

Planten trives bedst i sol og halvskygge i veldrænet og ikke for næringsrig jord.

Denne græs omtales nærmest som et " must have" i en af mine bøger om prydgræsser, og jeg må sige at med mit kendskab til denne plante på 3. sæson, så er jeg helt enig. Det er en hårdfør, smuk og prægtig græs.

 

Rørhvene / brogetbladet Havesandrør.
Calamagrostis x acutiflora. "Overdam":

PRIS:  kr. 80,00

Jeg er blevet rigtig glad for denne græs, fordi den meget tidlig på foråret viser sine fine brogede blade med et let rosa skær. Aksene kommer ligeledes tidligt og er meget oprette som på billedet. Ellers ville det vist heller ikke gå at have den så tæt på tørresnoren.

Igen en græs med en lang sæson.

Får gulbrune aks, hvidstribet løv. Kræver sol – halvskygge. Tuen bliver 90 cm og aksene ca 160 cm.

Aks i juni – august, som står samlet og oprette som en søjle indtil efterårets/vinterens regn og storm kan knække dem.

Denne græs skal klippes ned allerede i marts for ikke at beskadige nye bladspidser, der er på vej op. 

Billedet øverst til højre er græssen i november.      Billedet nederst til højre viser prydværdien i vinterlandskabet.

 

Koreansk Sandrørhvene.                Calamagrostis Brachytricha

PRIS: kr. 60,00

Denne sandrørhvene eller havesandrør er mindre en " overdam" og " karl Foerster". Bladene bliver ca 80 cm, og aksene ca 140.

Aksene er meget smukke, men blomstringstiden er ikke så lang, idet planten først blomstrer i august. Dog vil jeg anbefale at man finder en plads i haven, eller i en krukke, hvor den med sine grønne smalle blade og lidt løse vækst, kan have sin berettigelse, og så glæde sig over de smukke aks, den tid de står.

 

 

Indiansk Skovhavre/ spidsgræs: Chasmanthium latifolium

PRIS:  kr. 50,00

Endnu en af de græsser jeg er blevet rigtig glad for. 

Aksene er svagt violette når de er udviklet og jeg glæder mig over dem i beddet sammen med purpurfarvet solhat og lilla drejeblomst og Koreansk Havesandrør.En fin kombination i septemberlyset.

I Jens Theisens bog om græsser står der at den er velegnet til krukker, fordi den ynder varmen omkring rødderne og " kvitterer generøst " for dette. Det er også min erfaring at den sætter aks uanset om den står i krukke eller på friland.

Planten kommer fra det nordlige Mexico/sydlige USA, og befinder sig bedst i vandrende skygge.

Den bliver ca. 50 cm. høj, og aksene, der kommer i august kan blive op til 1 m.

Jorden skal helst være fugtig og varm indtil planten er etableret. Derefter tåler den tørkeperioder.

 

Moskitogræs. Bouteloua gracilis

PRIS: kr. 50,00

15 cm stor tuegræs, med meget tynde blade. Med aks bliver den 40 cm høj.

Jeg har endnu ikke så meget erfaring med græssen, men har i år plantet den på en lun vokseplads i håb om at den kan klare sig.

Jeg synes planten er rigtig spændende med de fine aks.

Kæruld.

PRIS: kr. 40,00

Voksende i Danmark og breder sig meget. Skal stå meget fugtigt eller i vand.

Stråene er fine hele året med grønne brune og røde farver og i juni står de fine hvide totter dekorativt. Ligner bomuld, men har ikke kunnet anvendes.

Japansk blodgræs. Imperata cylindrica:

PRIS:  kr. 50,00

En fantastisk græs med de meget kraftigt røde strå.

Bladene er ca. 40 cm lange. De små tidlige blade er grønne med røde spidser og bliver efterhånden mere røde. En solrig plads fremmer den røde farve.

På billedet til højre ses planten i juli, stå ved siden af staudehirsen " Heavy Metal".

Bladene på " Japansk Blodgræs" bliver mere og mere røde i løbet af sommeren.

Planten tåler fint at står fugtigt i min have, og i krukker. Min erfaring er at den er meget hårdfør.

Billedet nederst til højre er taget i november og man kan stadig nyde den røde farve.

 

Alpehavre / Blåhavre.
Helictotrichon sempervirens. Avena:

PRIS:  kr. 50,00

Gråblåt løv. Især farven på løvet gør denne græs interessant.  Også de smukke lange lette aks er prydende i den tid de står. De kommer til at se lidt       " slidte " ud af vejr og vind. 

Jeg har plantet en " Mandstro" sammen med alpehavren og kæmpefjergræsserne. De bliver blå og det virker godt, de skal dog støttes for ikke at vælte ind over græsserne når toppene bliver tunge.

Om vinteren, hvor der er frost og vådt, har Alpehavren både friske gråblå og visne blade. Om foråret piller/river jeg det visne væk og tuen står udtyndet men frisk og fin tilbage og klar til en ny vækstsæson. Pas på når tuen skal rives. Bladene skærer let fingrene.

Blåhavre kræver sol og veldrænet jord. Ved for meget fugt kan den blive angrebet af rust. Tuen er 40 cm og aksene 120 cm og blomstrer i juni – juli.

 

Blågræs. Elymus magellanicus      ( Agropyrum magellanicum )

PRIS: kr. 50,00

Som det ses på billedet så lever den op til sit navn.     De stålblå blade danner en overhængende bladtue som bliver ca 40 cm. høj. Aksene bliver op til 1 m.

Jeg synes at det er farven der er speciel ved denne græs. Jeg har stor glæde af den som kontrastplante bl.a. ved vores bregnebed, som det kan ses på billedet.  

Den gror i almindelig, veldrænet havejord, og trives bedst på en solrig plads.

 

 

 

Rørgræs.
Phalaris arundinacea var. Picta:

PRIS:  kr. 40,00

Den hvidstribede rørgræs / båndgræs er fantastisk dekorativ, men kræver at haveejeren har besluttet sig for, hvor meget den må fylde, og så holder den med hård hånd.

Breder sig villigt ved underjordiske udløbere.

Græslængden er ca. 40 og akset ca. 80 cm. Akset, som kommer omkring juni, har et svag lyserødt skær.

Denne græs er smuk både når de svagt lyserøde aks vejrer hen over græstæppet, og når aksene er klippet af og bladene pryder.

Hen på sommeren når bladene er høje kan de vælte ved  regnen. Da kræver bladene hjælp til at rejse sig igen. Man kan f.eks. ryste vandet af med skaftet fra riven. Jeg havde tænkt mig at klippe den ned midt på sommeren for at undgå dette og så glæde mig over de nye blade som så ikke ville være så høje. Men jeg kunne ikke nænne det. Så hellere ud og ryste dem.

Billedet nederst til højre er et billede taget i november. Jeg synes den pryder haven med sin farve og fylde.

Gulbladet rørgræs:

PRIS: kr. 40,00

Jeg har plantet den i en zinkspand fordi jeg har erfaring med den ovenstående rørgræs, som en meget villig plante.

Dog oplever jeg ikke denne så hurtigløbende, tvært i mod har den været 2 sæsoner om at komme godt igang men nu kvitterer den fint med sine aks.

Den kræver godt med vand. Jeg vil tro den kan stå i vand. Dog har jeg ikke erfaring med dette.

 

 

Hjertegræs. Briza media:

PRIS:  kr. 50,00

Blomsterne på aksene, der ligner små hjerter, giver glæde hele sommeren og måske vinteren med, hvis aksene plukkes ind og tørres.

Den lille græstue på ca. 20 cm syner helt almindelig, og så bærer den de smukke hjerteaks fra juni – juli. Længden af akset er ca. 40 cm.

Hjertegræs vokser fint i alm. havejord og vokser bedst i sol og halvskygge.

 

I år har jeg Briza Media " Russels" hjertegræs med stribede blade.

 

Mosebunke: Deschampsia caespitosa

PRIS:  kr. 50,00

Er egentlig en almindelig græs i Danmark og trives godt i en næringsfattig fugtig og også gerne let sur jord.

Hvorfor så tage en så ganske almindelig plante ind??

Det er fordi at netop denne græs har en lethed og fantastisk effekt i f.eks. krukker, hvor man sætter flere ens krukker m. ens planter i en klynge.

 

 

Bølget Bunke: Deschampsia flexuosa

PRIS: kr. udsolgt

Lille grøn tue på ca 20 cm. og med aks 50 cm. høj.

Aksene er meget lette og smukke, og ved at stille flere potter tæt sammen eller plante i et større stykke kommer aksene især til sin ret.

Planten kan trives i næringsfattig ikke for våd jord.

 

 

Lampepudsergræs.
Pennisetum. Hameln:

PRIS:  kr. 50,00

Bliver 50 cm høj, kugleformet og rig på aks. Klippes tilbage til 20 cm over jorden sidst i marts.

En lun placering i sol og læ er forudsætningen for at lampepudsergræs udvikler sine aks.

Bør overvintre frostfrit.

 

 

 

Orientalsk Lampepudsergræs.
Pennisetum orientale " Tall Tails":

Billede kommer senere, men fortsæt endelig ned på siden. Der er mange billeder af andre græsser .

PRIS:  kr. 50,00

Bliver 80 cm høj, kugleformet og med lange aks på 110 cm, der står fra juni til oktober.

Klippes tilbage til 20 cm over jorden sidst i marts.

En lun placering i sol og læ er forudsætningen for at lampepudsergræs udvikler sine aks.

Bør overvintre frostfrit.

 

 

 

 

Blå bjørnegræs. Festuca glauca                         " Elijah Blue":

PRIS:  kr. 40,00

Og den er virkelig blå. Det synes jeg er fantastisk – at der findes så blå en græs. Nå – ja. Nogle vil måske mene blågrøn. Aksene fremkommer i juni , og de er ca. 35 cm lange og lette. Tuen er stedsegrøn, ca. 25 cm og strid.

Denne blå bjørnegræs står i en rusten jernkrukke, og jeg synes at både græs og krukke klæder hinanden. Græssen med aks vil også være fin på et større stykke med flere tuer og derved mange aks.

Bjørnegræssen foretrækker lette jordforhold og sol.

Hvis planten begynder at se kedelig ud, kan det være fordi den har for god jord/gødning. Den er meget nøjsom og foretrækker lidt udpint jord.

Blåaks. Sesleria heufleriana:

PRIS:  kr. 40,00

En ca. 30 cm høj stedsegrøn græs, som jeg fryder mig over i det tidligste forår.

Allerede i april står den med sine meget mørkblomstrende aks. Derfor skal man undgå at klippe den ned. Planten er tueformet.

Den ser ud til at trives i krukke. Jeg plantede en, endnu lille plante i en urtepotte, fordi jeg synes den ”forsvandt” i mit bed. I år har den udviklet sig meget, og har jo heller ikke haft konkurrence af "naboplanter".

Nederst til højre er et billede taget i november. Den lille plante er fin og dekorativ også på den tid af året.

I et bed , hvor flere er plantet sammen, er den kommet fin til sin ret både i foråret hvor den har aks og senere hvor løvet står med med et fint farvespil da både den  grønne og blågrønne side på bladene kan ses.

Blåaks. Sesleria Nitida:

PRIS:  kr. 50,00

Blågrå, overhængende blade der danner tue og som bliver 50 cm, med 80 cm. lange aks.

Jeg synes denne blåaks er meget smuk og en fin græs til krukkerne når de skal plantes til.

Planten er robust og vintergrøn og aksene fremkommer i april- maj.

Tåler alm havejord samt tørt og stenrigt. skal have sol til halvskygge.

 

 

Blåaks. Sesleria autumnalis:

PRIS:  kr. 40,00

En blåaks, der bliver 30 cm. med 50 cm. lange aks. De lysegrønne blade danner en tæt tue og planten blomstrer fra august til oktober.

Sesleria autumnalis breder sig lidt ved rodskud. Den trives bedst i skygge men tåler også nogen sol.

Jeg synes især denne græs kommer til sin ret, når der står flere sammen. Dels er bladende forfriskende grønne i sensommeren og dels pryder aksene fint hen over den grønne tue. Har også prydværdi i sneen.

 

 

Snefrytle. Luzula nivea:

PRIS:  kr. 40,00

Tilhører siv-familien.

Tuen er ca. 40 cm og allerede i april begynder aksene at bryde frem. De bliver ca. 60 cm. Blomsterstanden, der sidder i toppen af strået, er helt hvid og dekorerer fint.

Ynder halvskygge og fugtig jord , men kan, når den er etableret tåle skygge og tør jord. Det gavner planten, at blomsterne klippes af, når de er afblomstrede ( bliver brune ),  da næringsstofferne derved forbliver i bladene, og tuen derved kan brede sig ( evt. danne bunddække )

 

Skovfrytle. Luzula sylvatica:

PRIS:  kr. 30,00

Tilhører siv-familien.

Det er en græs, jeg efterhånden er kommet til at holde rigtig meget af, efterhånden som jeg ser på den. Umiddelbart virker den lidt grov og kedelig, men det er den slet ikke. Tvært imod er den meget smuk, med sit rustikke udseende og med de rød – sorte bladspidser. Jeg tror den vil være smuk som bunddække under træer eller ved hegn og mur, men også spændende og dekorativ i den minimalistiske have i et bed mellem fliserne.

Planten ynder sol/halvskygge og bliver ca. 40 cm. Aksene, som også er lidt grove, fremkommer i maj – juni og er ca. 60 cm.

Skovfrytlen breder sig ved udløbere, og tåler presset fra trærødder.

Planten står fint grøn , også i november, som det ses på billedet nederst til højre.

 

Pindsvinegræs/Håret Frytle. Luzula pilosa " Igel":

PRIS: kr. 30,00

Tilhører siv-familien, og er ca 15 cm. høj.

Vokser vildt i Danmark.

Smukke efterårsfarver og fin i krukker.

Ynder let skygge, men kan også trives i sol.

 

 

Lyssiv. Juncus effusus:

PRIS:  kr. 30,00

 

Tilhører siv-familien.

Tuerne, som består af de glatte stængler, bliver op til 100 cm.

Blomsterstanden sidder som en lille klase, og bryder ud et stykke fra toppen.

Sivene kan let overses indtil blomsterstanden bryder ud og så står det så fint og dekorativt.

En villig plante, som ynder fugtige jordforhold.

På billedet nederst til højre ses lysesiv i november.

 

Lysesiv: Juncus Effusus "Spiralis"

PRIS: kr. udsolgt

Tilhører siv - familien.

Denne plante med de spiralformede blade er meget dekorativ.

Den kræver fugtig jord, og kan også vokse i vand og trives bedst i sol eller halvskygge

 

 

Morgenstjerne star. Carez grayi:

PRIS:  kr. 40,00

Ja, det er utroligt at naturen kan skabe sådan en plante.

Morgenstjernen har opret vækst og bliver ca. 50 cm. Får sine dekorative lysegrønne aks, som ligner morgenstjerner, i juni –juli.

Jeg har både læst og hørt at den også frøformerer sig. Jeg har ikke oplevet det som et problem i min have, tværtimod er det en plante jeg prøver at finde mere plads til.

Trives som mange stargræsser i fugtig jord og halvskygge.

 

Star (lille): 

PRIS:  kr.30,00                              

Meget lav tue - ca. 10 cm. Den breder sig langsomt ved udløbere. Bladene er overhængende og kan have et udseende som en paryk.

Aksene har en brunlig farve og fremkommer tidligt i foråret. Aksene bliver ca. 10 cm.

 

Carex Alba - star

PRIS: kr. udsolgt

En lav græs på ca. 35 cm. med gulgrønne trådformede blade. Passer rigtig fint i krukker sammen med de fine enkle sommerblomster.

Øverst på bladene sidder nogle små " bobler", en meget dekorativ græs.

Breder sig lidt ved udløbere kan således være god til bunddække på en veldrænet jord og i let skygge.

 

 

Star.
Carex oshimensis evergold:

PRIS: kr. 50,00

Jeg nyder meget denne græs, som er grøn endnu i november, dog er bladspidserne visnet lidt .

Om foråret piller jeg de blade væk, der er blevet skadet af frosten. På den måde bliver den tyndet lidt ud, og er fin og klar til vækst.

Den har ca. 25 cm lange bløde gule blade med grøn midterstribe.

Bærer ingen aks af betydning, men løvet er fint.

 

 

Japansk star. Carex morrowii:

PRIS:  kr. 50,00

Bærer aks allerede i april – maj. Dejligt at den er så tidligt på færde, det giver mig anledning til glæde tidligt på sæsonen - under havevandringerne.

Denne græs står med stive stedsegrønne blade med en hel lys kant. Hvis frosten har beskadiget nogle blade, tages de væk, og væksten bliver frisk og grøn.

Græssen bliver ca. 30 cm høj og trives i normale jordforhold. Tåler halvskygge og skygge.

På billedet øverst til højre står de tidlige aks som mørke spydspidser. De udvikler sig senere til aks som de ses på billedet til venstre.

På billedet nederst til højre ses japansk star en novemberdag. I zinkbaljen hvor den har selskab af bl.a. engelsk græs.

 

Gul japansk star Carex elata " aurea" el. " old gold"

PRIS:  kr. 80,00

Det gule løv lyser fint op og de fine dekorative aks er en oplevelse at se på. Aksene giver glæde først på sommeren og bladene hele sæsonen.

Planten bliver 50 cm. høj. får flotte gule blade som visner ned om vinteren, skal derfor klippes ned tidlig forår.

Trives i alm god havejord, men som andre stargræsser skal den helst ikke have det for tørt.

trives i halvskygge.

 

 

Palmebladet star.
Carex muskingumensis:

PRIS:  kr. 40,00

En dejlig, villig græs med frisk, lysere grønt løv, og som får aks i juli – august. Aksene bliver nærmest karrygule og giver et fint spil i det lysegrønne.

Græssen bliver ca. 70 cm. høj, og selvom stråene kan vælte ved et kraftigt regnskyl, så rejser spidserne sig mod lyset igen og danner et fint lysegrøn tæppe.

Jeg kan forestille mig, at denne græs ville være fin som bunddække under træer, dog skal den have lys.

Palmebladet star trives i alm. ikke for tør havejord.

Selv har jeg haft den i både krukke og på friland og jeg har haft stor glæde af den under begge forhold. Jeg oplever denne græs som både robust, hårdfør og anbefalelsesværdig.

Sødgræs: Glyceria maxima " Variegata"

PRIS: kr. 40,00

Egentlig troede jeg ikke at jeg havde græsser der kunne tåle at stå i vand, men det kan sødgræs. Den tåler at stå i 5 - 20 cm. vand. Beklager at jeg ikke vidste bedre til jer der har spurgt efter " vandplanter ". Kom endelig igen.

En fin plante med de lysegrønne stribede blade. Den bliver 70 cm. høj - 90 med aks - men blomstrer sparsomt.

Den breder sig kraftigt ved udløbere, egner sig derfor bedst til krukker.

Jeg har plantet denne græs i en murerbalje, gravet ned i jorden. Det sikrer den konstant fugtig jord og begrænset vokseplads. Under disse forhold har jeg haft meget glæde af den og aksene i mit bed sammen med bl.a. hosta og blå iris.

Overdam planteskole er især glad for denne græs i krukker sammen med blå fjerblomst. I mangel af fjerblomsten satte jeg sødgræssen sammen med denne lille blå sommerblomst, og det er også fint sammen.

 

 

Japansk skovgræs                  Hakonechloa macra

Billede kommer senere, men fortsæt endelig ned på siden. Der er mange billeder af andre græsser .

PRIS:  kr. 50,00

En kompakt grøn tue med bambuslignende blade som bliver 90 cm. høj, med aks ca. 1 m.

Planten er hårdfør og robust. Er delvis tørketålende og ynder skygge og ikke for tør jord. Skal lige bruge et par sæsoner til at etablere sig inden den giver den optimale virkning.

 

 

Japansk skovgræs.              Hakonechloea macra " Aureola"

PRIS:  kr. 50,00

40 cm. høj plante med 50 cm. aks. Bladene er gullige med en grøn stribe.

En god plante i skygge og ikke for tør jord.

Jeg har plantet denne på nordsiden af huset og den lyser rigtig fint op i beddet. Ganske som beskrevet, så er det en plante der kræver tid til at etablere sig.

Trædebregne danner bunddække. 

 

 

Lille kalkunfod. Schizachyrium scoparius "Prairie Blues"

PRIS:  kr. 50,00

Løvet er gråblå med et svagt violet skær og Aksene ,der kommer i september bliver op til 1 m. Aksene ligner kalkunfod, deraf navnet.

Græssen tåler alm . havejord, gerne sol og tåler tørke. Meget hårdfør og robust.

Jeg har ikke erfaring med denne græs endnu, men glæder mig allerede over den. Her i haven står den sammen med solhatten " Green Juvel".

 

Regnbuegræs. Anemanthele lessoniana ( stipa arundinacea )

Billede kommer senere.

PRIS:  kr. 40,00

Planten er vintergrøn 70 cm. med 80 cm. høje aks. Planten blomstrer fra august til oktober.

 Allerede i juli - august får de lette overhængende blade en rødbrun farve med en grøn undertone.

Ynder sol hvorved farverne udvikles bedst og kan også stå i vandrende skygge.

Er hjemhørende i New Zealand og er ikke hårdfør. Ynder vokseplads i fugtighedsbevarende jord med godt dræn, f.eks ved et vandløb.

 

 

Flitteraks. Melica Ciliata

PRIS:  kr. 40,00

Planten findes naturligt i Europa, Nordafrica og det sydvestlige Asien.

Aksene der bliver ca 60 cm. høj, med aflange flødefarvede duske, står først på sommeren, hvilket kan gøre den velegnet til krukkerne. Dog har den en kort sæson og visner lidt og blive lidt mere trist at se på sidst på sæsonen.

Gror i alm. havejord og tåler også meget kalkrig jord. Ynder fuld sol eller halvskygge, og tåler ikke for megen udtørring.

 

Sort slangeskæg/sortgræs.
Ophiopogon planiscapus:

PRIS:  kr. 50,00

Jeg synes, den er utrolig smuk og mystisk med de næsten helt sorte blade.

Denne spændende plante købte jeg på et tidspunkt til min have i den tro, at det var en græs.Så blev jeg senere klogere og måtte skuffet afvise den i selskabet med mine græsser, da jeg fandt ud af at den tilhørte konvalfamilien. ÆV.

Dog stødte jeg igen på planten i en dejlig bog om græsser, hvor den var et rigtig fint bunddække for nogle højere græsser og har besluttet mig for at tage den med ind i mit varelager – ligesom jeg har gjort det med engelsk græs – simpelthen fordi den klær græsserne rigtig godt og er en meget speciel og virkningsfuld plante.

I juli blomstrer den med fine lysviolette små blomster, efterfulgt af sorte bær.

På billedet øverst til højre ses sort slangeskæg i november. Farven er bemærkelsesværdig og bestemt smuk i efterårshaven. Billedet nederst til højre: Jeg har anlagt et bed, hvor sort slangeskæg er brugt som bunddække (dog noget langsom voksende) og kontrast til lammeøre og en lys pampas. da pampassen ikke klarede vinteren skiftede jeg den ud med Miscanthus Sinensis       " Morning Light". 

Engelsk græs:

PRIS:  kr  30,00                         

Navnet lyder derefter, men nej, det er ikke en græs.

Alligevel sælger jeg den, fordi jeg synes den er rigtig fin og egner sig til det gode selskab blandt prydgræsserne.

De lyslilla engelsk græs har bl.a. prydet vejkanterne langs motorvejen ml. Kolding og Odense. Også i det nordvest - jyske landskab kender man engelsk græs.

Engelsk græs har jeg i farverne pink som billedet, lyserød/lilla og hvid.

Engelsk græs har vist sig at have en lang blomstringstid, som således pryder haven en stor del af sommeren.

 

 

Japansk Bambus

PRIS: kr. 300,00

Japansk bambus har jeg ikke den store erfaring med, andet end at jeg nyder den og at den har udviklet sig fint sommeren over i den store urtepotte, hvor den har fået en del gødning og vand.

Flere er faldet for den flotte plante med de store blade, og det er der ikke noget at sige til.

Bladene  "risler " dejligt i vinden, ligesom de store elefantgræs, og det er en dejlig lyd.

Planten kræver vinterdækning om rødderne her i vores klima. Har man den i krukke, kan man jo sætte den ind.

Nu er jeg ved at prøve den på friland - så må vi se til foråret. 

 

 

bambus: Fargesia sp."Jiuzhaigou"

PRIS:  kr. 70,00

Fundet i Kina i 3000 m. højde. Har mindre blade og mere rødlige stængler end Fargesia Nitida. Planten ynder skygge til halvskygge men den rødlige farve bliver mere intens ved morgensol. Med tiden bliver stænglerne mere gul/grønne. Skulle efter al sandsynlighed ikke blomstre før om ca. 70 år.

For mig at se en rigtig fin - lidt spinkel udseende bambus med de røde stængler og spinkle grønne blade. Planten bliver 2 - 3 m. høj. Dog må man regne med at den ikke bliver så høj i krukke.

Specielt ved denne bambus er at roden er "samlet" og ved at den ikke sender udløbere ud, nemmere at styre.

Er hårdfør. Min har stået i urtepotte på terassen de sidste 2 vintre. Det var hårdt ved den, men den har klaret det.

Er velegnet både solitært og som hæk.

Rigtig fin til en krukke, synes jeg, hvor man gerne vil have det enkle udtryk.

 

 

 

Sortstænglet Bambus

PRIS:  kr. 130,00

Endelig i handlen igen.

Personligt er det den bambus jeg bedst kan li`. Den har opret vækst, de mørke stængler danner kontrast til de grønne blade - og ...

den blomstrer først om mange år, så nu prøver jeg om planten kan tåle at stå i en meget våd jord. Alt det regn i sommer har jo ikke givet de bedste vækstbetingelser for mange planter - hvordan mon bambus reagerer på det?

 

 

 

 

Marianes Græs  |  Stadionvej 85  |  6000 Kolding  |  tel.: 2924 4183  | info@marianesgraes.dk

Marianes Græs 2009. © All rights reserved. Designed by Meiershus